Forfatterarkiv

Et (LP-)cover siger mere end tusind ord - del 2

19. december 2014 skrevet af: Thomas Damholt

Jeg har tænkt over hvilke LP-covers jeg har hængt op på væggen derhjemme i min stue. Jeg har købt to rammer til LP-covers og der skulle jo så vælges to LP’er til væggen, som signalerede det jeg vil associeres med… For i øvrigt jo fuldstændig ligesom man gør det på sin virtuelle facebook-væg.

Mit første valg var The Rolling Stones: Let it Bleed, som jeg skrev om i forrige blog-indlæg, og der på mange måder flettet ind i valg nummer to, som er coveret til albummet London Calling af The Clash.

london calling

Det er måske ikke helt oplagt at se det sådan, men for mig er der en lige linje fra The Rolling Stones’ tilegnelse af blues-genren og udviden den til sin helt egen bluesrock genre og det The Clash gjorde omkring 1980 med punk. De skabte med afsæt i den lidt primitive 3-akkorders fræsende, hvæsende punkgenre, et album med snart sagt alle rytmiske genrer: Jazz, rockabilly, soul, reggae, pop mv. der ikke kan benævnes som andet end et af de helt store rock-mesterværker.

Derudover vil det nok heller ikke være helt hen i vejret at påstå at medlemmerne af The Clash, som The Rolling Stones, ikke hver for sig er teknisk overlegne musikere, men ud af det løst strukturerede sammenspil skabes magi. Og det vil nok heller ikke være forkert at kalde begge bands bannerførere for det farlige, sexede og ja, endda revolutionære indhold i rockmusikken. Det er ikke for ingenting at The Clash’s næste, for i øvrigt, megalange og noget underkendte, album hedder Sandinista!

Og, ja, så er Pennie Smiths foto af Paul Simonon, der smadrer sin bas, bare et ikonisk billede af rockmusik med klare referencer til dens opståen. Og jeg har meget svært ved at forestille mig et liv uden rockmusik - specielt den slags, der rykker og provokerer.

Se herunder The Clash fremføre sangen London Calling, Train in Van og Guns of Brixton på amerikansk TV i 1980. Pladen gav det helt store gennembrud for bandet i USA.

Lån London Calling på LP
Lån London Calling på CD

Et (LP-)cover siger mere end tusind ord

8. december 2014 skrevet af: Thomas Damholt

Jeg kom til at tænke på hvilke LP-covers jeg har hængt op på væggen derhjemme i min stue og hvorfor? Jeg har købt to rammer til LP-covers og der skulle jo så vælges to LP’er til væggen, som signalerede det jeg vil associeres med… For i øvrigt jo fuldstændig ligesom man gør det på sin virtuelle facebook-væg ;-)

LetitbleedRS

Førstevalget af LP-cover er The Rolling Stones LP: Let it Bleed. Det er selvfølgelig både et signal om at jeg er stor, stor fan af Stones, men der er jo også en grund til at jeg netop har valgt det album. Coveret i sig selv, synes jeg er virkelig legende, charmerende og interessant at kigge på med de mange forskellige typer af lag i grammofonlagkagen – samtidig signalerer det jo også i sig selv grammofoner og LP’er som jeg jo også er glad for.

Musikken afspejler også dette: Hele det menneskelige følelsesregister er repræsenteret: Det er opløftende, næsten åndeligt, men samtidig på en meget desperat måde. Frem for alt indrammer det alt det, som mange, i hvert fald jeg, vel allermest forbinder The Rolling Stones med: Sexet, sjælfuld musik af den ikke-intellektuelle slags. Skal en sang overbevise dig om at jeg har ret i det, må det være Gimme Shelter, som jeg ikke kan tro noget menneske kan sidde stille til – eller i det mindste være uberørt af.

Her Gimme Shelter i en god live-udgave, der dog ikke helt matcher LP-versionen:

En af de næste dage her i december vil jeg skrive hvad det andet cover, der hænger i min stue er….

Nerverne på højkant

23. oktober 2014 skrevet af: Thomas Damholt
Coveret til albummet Fun af Die Nerven

Coveret til albummet Fun af Die Nerven

Det er nok en kendt sag for rigtige musikelskere, at man sjældnere, jo ældre man bliver, får de helt særlige musikalske oplevelser, der giver gåsehud eller slår benene væk under een. Sådan er det i hvert fald for mig. Derudover har de få gange, det er sket ved en live koncert med musik, som jeg ikke har kendt inden, været helt specielle oplevelser, som jeg bærer med mig videre i livet.

En sådan oplevelse havde jeg på årets Roskilde Festival. Jeg havde læst i programmet at Die Nerven fra Stuttgart spillede en blanding af post-punk, math og støjrock og det lød på papiret for mig, som det helt rigtige mix, så jeg traskede til Pavillion Scenen lørdag aften for at tjekke dem ud. Jeg dukkede op lidt inde i koncerten og var i starten egentlig lidt skuffet, da den unge trio på scenen virkede til at være lidt i deres egen verden og der var noget ustruktureret og famlende over det musikalske udtryk.

Men som med så megen anden god musik, krævede og kræver Die Nerven en vis fordybelse for at komme ind under huden og den lørdag voksede og voksede koncerten bare på mig, så jeg ved afslutningen stod tilbage med lyst til meget mere sammen med det primært tyske publikum, der tydeligvis kendte Die Nerven og blandt andet havde medbragt stort tysk flag, som vi i front undervejs pludselig stod inde under - ret specielt og underligt passende. Die Nerven havde bestemt også lyst til mere - blandt andet ville den drengede trommeslager, der spillede i underbukser  stagedive og spurgte pænt, underligt genert, men samtidig fandenivolsk om lov, men fik et nej og gav op…

Hjemkommet fra Roskilde Festival har jeg opstøvet al den musik med Die Nerven jeg kunne komme i kontakt med. Desværre er det selvfølgelig ikke så nemt at få fat i den her tysksprogede undergrundspunkstøjrock på grammofonplade, som er det format jeg helst vil eje. Heldigvis er der en række af deres gode sange på youtube og så opdagede jeg at Roskilde Bibliotekerne sandelig har deres helt nye album Fun på CD - jubi!

Fun er, som man kan bekræftes i ved at læse tyske anmeldelser af albummet, simpelthen et moderne, sjældent postpunk/støjrock mesterværk. Alle lyde sættes skævt på den helt rigtige måde og der er så sindssygt meget nerve i fremførelsen af teksterne som jo, som den slags skal, handler om hvordan man som et følsomt menneske i umulig kamp forsøger at finde mening og ro i en voldsom fremmedgørende verden. Fx illustreret ved denne tekststump fra sangen Angst:

Ich habe Angst vor Begebenheiten
Ängste vor Situationen
Obwohl ich weiß dass diese Ängste sich überhaupt nicht lohnen
Versteckst du dich?
Oder drehst du dich weg?
In meinem Kopf spielen sich Dinge ab
Die keiner versteht, die keiner verstehen will
Ich erwarte nichts mehr

Lån Fun gennem Bibliotek.dk

En dansksproget rockklassiker er født

18. oktober 2012 skrevet af: Thomas Damholt

Det kom som lidt af en overraskelse, da Christian Hjelm fra Figurines for ca. en måned siden udgav albummet Før vi blev lette med egenkomponerede dansksprogede sange. Dog ikke umiddelbart en frastødende overraskelse, med tanke på Christian Hjelms helt unikke og skrøbeligt smukke vokal.

Albummet er fra først til sidst fyldt med tidløse, fremragende sange - sange, der suger fra og lægger sig i slipstrømmen fra noget af den allerbedste danske rockmusik gennem tiden. Skovsen og Ingemann, Sebastian, Kim Larsen og Nikolaj Nørlund. Og så er der stemmen, og jo, den fremkalder hos mig, der ellers ikke er den store vokal-dyrker, gentagne gange disse helt særlige øjeblikke, hvor man bare åndeløs må lytte og ønsker at alle andre bare kunne lytte med og få samme store oplevelse.

Andensinglen Alibi er for tiden i rotation på P3 - ligesom også førstesinglen Før vi blev lette var det. Og den her tale om singler er ganske passende, for der er faktisk tale om 11 sange, der hver for sig er popsingler, dog nogle af dem lidt for mol-stemte til at blive spillet i radioen.

Jeg har læst en anmelder nævne Thomas Helmig i forbindelse med albummet og det kan jeg tilslutte mig: Christian Hjelms debutalbum på dansk besidder af og til helt Thomas Helmigske tekstfraser fyldt med den umiddelbarhed og ærlighed grænsende til banalitet, der måske netop derfor, formår at hænge ved.

At det ikke kammer over og bliver vammelt, så denne lytter på tredje uge skamspiller albummet, skyldes ikke kun Hjelms gåsehudsfremkaldende stemme, men også den fine måde sangene er arrangerede, teksternes dobbeltbundethed og tristessen, der lurer bag den glade skjalden - og så ønsket om igen og igen at høre sangen: Standser lige, der for mig bedst kan betegnes som Christian Hjelms Kvinde min. Jeg vil ikke tøve med at udnævne Før vi blev lette til en dansk rockklassiker, som jeg virkelig håber, når et stort publikum.

Solen er blød og mild
Den danser kun for dig
Alt det vi ikke kunne sige
Det lever kun i mig
(Fra starten af Standser lige)

Reserver Før vi blev lette eller lån på bibzoom.dk

Folkelig og intelligent dansk dancehall

31. maj 2012 skrevet af: Thomas Damholt

Måske har du allerede på fx P3 hørt sangen Rundt af Raske Penge og Klumben. Omkvædet lyder: ‘Hele verden drejer rundt og den drejer sig ikk’ kun om dig, nej, nej…’

Raske Penge, der lyder det borgerlige navn Rasmus Poulsen, er del af et nyere slæng af danske dancehall-kunstnere, der tager depechen videre fra fx Natasja og Bikstok Røgsystem med primært dansksprogede tekster. Rasmus Poulsen er journalist, dj (under navnet RasMoney), radiovært og forfatter og har bl.a. skrevet en biografi om Natasja.

Han har været en del af det danske reggaemiljø i mange år, og det er en meget gennemført omgang dancehall med fornemmelse for det smittende omkvæd, som han fyrer af på de 5-10 sange han foreløbig har udgivet under navnet Raske Penge - bl.a. i samarbejde med førnævnte Klumben.

Der hvor Raske Penge, for mig at se, primært hæver sig over de øvrige nyere danske dancehall-udøvere, er i teksterne, som er interessante og intelligente beskrivelser af mange af livets facetter med positive budskaber om fordomsfrihed og fred. Den jamaicanske gangsta-dancehalls fraser overføres også i nogen grad på humoristisk vis, som hos fx Bikstok Røgsystem, men Raske Penge får med stor sammenhængskraft brugt dem i en dansk kontekst.

Raske Penge evner at bruge inspirationskilder og “oversætte” troværdigt til en dansk virkelighed. Man kan måske ligefrem sige at Raske Penge i Danmark kan gøre for dancehall hvad Dan Türell gjorde for beat-poesi: Gøre den folkelig OG intelligent. Raske Penge er således et skridt fremad for dansk-sproget dancehall, der udvikles med raske! skridt.

Jeg var så heldig at være med til releasefest på 1000Fryd i Aalborg for Raske Penges debut-maxisingle: Original - og jeg skal love for at det var en fest og rent sing-a-long - den nye single Original Bang Ding kan godt gå hen og blive sommerens landeplage… sammen med Bor her, Rundt og Intelligent….

Besøg Raske Penges hjemmeside og se flere videoer m.m.

Lån Raske Penge på bibzoom!

Ren kærlighed og galger

26. april 2012 skrevet af: Thomas Damholt

I anledning af at Frank Carter, ex-forsanger i det engelske hardcore band Gallows, just har udsendt førstesinglen for et nyt album med sit nye band, vil jeg da lige gøre opmærksom på netop Gallows.

Men først - nyd herunder videoen til førstesinglen med Frank Carters nye band Pure Love: Bury my Bones. Jeg synes det er en fremragende monumental rocksang af den slags, der ikke er hverken den ene genre eller den anden. Når jeg hører den tænker jeg inspirationskilder som The Clash, Manic Street Preachers, Queen og The Darkness. Jeg synes det er smukt at se hvordan et hardcore-ikon som Frank Carter kan transformere sig til at ramme et bredere publikum uden at miste troværdighed, nerve og ja, så er det jo nærmest en glad sang.

Og så til Gallows, der dannedes i 2005 og sås af mange som en genoplivning til punk/hardcore-genren. I hvert fald skulle de efter sigende have været fantastisk energiske live med den rødhårede, tatoverede, spinkle, sprællende Frank Carter i front. Præcis sådan en forsanger, der virkelig kan gøre et rockband oplevelsesværdigt.

Gallows debut Orchestra of Wolves fra 2007 bakkede dette ry op med usædvanligt catchy punkrock-sange spytskreget ud af Frank Carter med en hård og hakkende musikalsk opbakning. I 2009 udsendte Gallows det mere middelmådige album Grey Britain inden Frank Carter forlod bandet. Gallows har nu ny forsanger, men det er svært at forestille sig at det kan blive lige så godt uden Frank Carter. Se herunder singlen: In the Belly of a Shark fra Orchestra of Wolves:


Lån Orchestra of Wolves på NæstvedBibliotekerne

Wake up the Nation!

22. december 2011 skrevet af: Thomas Damholt

…synger fantastisk, danser fremragende…

23. februar 2011 skrevet af: Thomas Damholt

Lån som cd

Lån som download på bibzoom.dk

Pop med volumen

23. december 2010 skrevet af: Thomas Damholt

Lån eller reserver Treats som cd

Lån Treats på bibzoom.dk

YouTube-anbefaling af Jay Reatard

4. november 2010 skrevet af: Thomas Damholt