Forfatterarkiv

Bryllupsbandet fra helvede!

22. september 2010 skrevet af: Mads

Multikunstneren Mike Patton - især kendt for sin tid i Faith no More - har denne gang kastet sig over italienske popsange og kærlighedsballader fra 60’erne, og gør det selvfølgelig på sin helt egen måde. 

Mike Patton: Mondo cane (2010)

Mike Patton: Mondo cane (2010)

Forestil dig et stort, klassisk, filmisk, italiensk bryllup. Gæsterne har overstået den kirkelige handling, spist sig en pukkel til fra mamas kødgryder, og sidder nu forventningsfulde og glæder sig til se det smukke brudepar glide lykkelige over dansegulvet til de skønne toner fra det store orkester med både blæsere og strygere og hver en ting.

Orkestret har naturligvis også en forsanger – en crooner af guds nåde i skikkelse af multikunstneren Mike Patton (Faith no More, Fantomas, Mr. Bungle, Tomahawk, Peeping Tom m.fl.) – og til at begynde med går alt efter planen. Bandet leverer og spiller op til dans med italienske sange og kærlighedsballader, så det er en fryd at høre på. Publikum er begejstret!

Men det varer ikke længe, faktisk kun et nummer eller to, før end man aner de første rynker i panden på brudens far, som jo har punget ud for denne overdådige festivitas, og derfor forventer en optræden, der er fejlfri, og som lever op til de forventninger, man retteligt kan have til et bryllupsorkester. Grunden til bekymring er, at forsangeren flere gange udviser en højst besynderlig adfærd ved at overdrive sin intonation med skiftevis hvisken, hvæsen og direkte råben! Det er bestemt ikke passende for denne forsamling af fine mennesker og gode folk.

På et tidspunkt bryder forsangerens sindssyge ud i lys luge, da han i nummeret Urlo negro kaster sig mod gulvet og skriger sine lunger ud, så selv orkestret kigger måbende til. Her er brudens far på randen til afbryde musikken helt og smide forsangeren noget så gevaldigt på porten. Han når dog ikke at gøre alvor af det, for i næste øjeblik står Mike Patton igen og ligner svigermors drøm og synger en glad italiensk popsang. Og næsten beroliget bliver brudens far faktisk, da bandet i nummeret Scalitanella helt afdæmpet leverer én af hjemlandets vemodige sange.

Den til tider måbende forsamling af bryllupsgæster oplever at blive delt i forhold, hvad de skal mene om det særprægede orkester. De ældre rynker på næsen og siver lige så stille (nogle demonstrativt!) ind i de tilstødende lokaler, imens den yngre del af gæsterne morer sig fint over den alternative måde at fremføre de gamle travere på, som de har hørt så tit og er blevet temmelig trætte af.

Bruden er for længst brast i gråd, for dette er bestemt ikke, hvad hun havde set frem til på denne hendes store dag. Gommen derimod har svært ved at skjule et stort smil og en lettelse over, at det forventede og traditionsbundne musikalske indslag er blevet udfordret til denne fest.

Lån Mike Patton - Mondo Cane på NæstvedBibliotekerne

 

Acca Dacca

23. juni 2009 skrevet af: Mads

AC/DC - legendarisk rockband

Jeg var så heldig at være blandt den godt ene procent af befolkningen i Danmark, der havde fået billet til årets rock n’ roll-brag, nemlig AC/DC i Parken i fredags. Meget tyder på, at det måske var sidste gang, at det legendariske rockorkester lagde vejen forbi Danmark, og sammenholdt med, at de er kendt for at levere et forrygende liveshow, så var forventningerne da temmeligt høje for mit vedkommende.

At dømme efter anmeldernes kommentarer, så var der tale om en uovertruffen oplevelse. 5-6 stjerner drysset ud over stort set alle anmeldelser. Jeg er også positivt stemt overfor fredagens koncert. Dog kan jeg ikke svinge mig helt op på de høje nagler - og jeg er i øvrigt overbevist om, at de sublime anmeldelser er skruet en tak i vejret af nostalgiske anmeldere, hvis helte endelig var kommet til landet, og som bare ikke ville skuffes.

Det sidste skal ikke forstås som et surt opstød, men af princip synes ikke, at man kan give topkarakter, hvis der er numre i bandets sæt, der halter lidt eller falder helt igennem. Og det synes jeg var tilfældet med et par af bandets udvalgte sange. De spillede 5 numre fra den seneste udgivelse “Black ice”, hvilket for så vidt var tilpas. Selvfølgelig er det de gamle klassiske numre, man som tilskuer hungrer mest efter, men når det er sagt, så indeholder det seneste udspil indtil flere glimrende sange, men desværre også et par “stinkere”. I hvet fald én af disse blev spillet, hvilket trak lidt ned.

Et andet kritikpunkt var lyden. Det er naturligvis svært at få det til at lyde godt for alle tilskuere til sådan en stadionkoncert, og vi tilskuere var da heldigvis forskånet for tordentrommer og gungrende bas. Problemet var faktisk, at vokalen var meget lav og guitaren så meget i front, at lyden ofte blev meget mudret - derfra hvor jeg stod, anyways! Jeg kender andre, der oplevede lyden som værende overraskende god.

Nå, men når alle disse men’er er fyret af, så står der trods alt et brag af en koncert tilbage :o)
Sangene var generelt godt udvalgt. Der var de obligatoriske klassikere krydret med de nyere numre, sceneshowet var stort og flot (godt med kanonsaluter, naturligvis!), og ikke mindst så virkede bandets altoverskyggende frontfigurer Angus Young og Brian Johnson veloplagte og med præcis det glimt i øjet, som AC/DCs musik skal opleves med. Det er jo ikke den store intellektuelle oplevelse at se og høre de gamle mænd trykke den af, men en uforpligtende fest med masser guitarlir og skæve smil er aldrig at foragte. Og så har jeg et evigt minde om at have set legenderne i levende live :o)

Hvis jeg absolut skal dele point ud, må det blive 4 store lyn ud af 6 mulige.
Var du også til koncerten?
Skriv meget gerne om din oplevelse her på siden.

Da jeg af ophavsretsmæssige grunde ikke kan bringe et liveklip med AC/DC her, har jeg valgt i stedet at tage følgende klip med fra en radiokonkurrence, hvor en håbefuld lytter har mere end almindeligt svært ved at stave til bandets navn!

Det glæder jeg mig til i 2009

11. februar 2009 skrevet af: Mads

Hvad har vi at glæde os til på den musikalske front i 2009?
Nogle udgivelser ligger allerede fast, og her følger min helt personlige liste over bands, som jeg forventer mig meget af i år.

Powersolo - Bloodskinbones (udkommer 23.2)
Den travle frontmand i Powersolo - Kim “Kix” Jeppesen - har fundet tid til at lave en ny plade med sin bror Bo. Han er ellers aktuel i ikke mindre end to sideprojekter, nemlig Kim and the Cinders og Gezus Chrystler. Jeg hørte Powersolos anden cd “It’s raceday…and your pussy is gut!!!” en hel del. Så fik jeg ikke rigtigt hørt 2006-udgivelsen “Egg”, men nu glæder jeg mig til at høre, hvad de nu har fundet på. Forvent en fest :o)

U2 - No line in the horizon (udkommer 2.3)
Så er veteranrockerne klar med endnu en plade. Det er efterhånden over 4 år siden, at deres seneste studiealbum “How to dismantle an atomic bomb” udkom. At dømme ud fra singleforløberen “Get on your boots” (som kan høres her), så er der dømt fræs på guitaren, men samtidigt en del eletroniske elementer.

Jens Unmack - Dagene løber som heste (udkommer 23.3)
Den tidligere Love Shop forsanger udgiver i år sit tredje soloalbum. Hvis det lever op til standarden fra de to forgående albums, så er der noget at glæde sig til. Jens Unmack melder ud, at sangene - som tidligere - handler om død og ødelæggelse :o)

Depeche Mode - Sounds of the universe (udkommer 21.4)
Når et band som Depeche Mode udkommer med nyt, er der altid grund til at spidse ører. Jeg må indrømme, at jeg ikke har hørt deres seneste udgivelser med samme intensitet som “de gamle” plader, men derfor kan de sagtens gå hen og overraske positivt med dette deres 12. studiealbum.

AC/DC koncert i Parken, 19. juni
Sidst men ikke mindst vil jeg godt have lov til at gnide salt i såret på de, for hvem det ikke lykkedes at få billetter til denne once in a lifetime-oplevelse, og sige, at jeg fik billet (ståplads!) til dette brag af en koncert. Forhåbentligt kan jeg leve højt på det resten af året!

Hvad ser du frem til i 2009 af musikalske glæder?
Skriv en kommentar.

Årets udgivelser, del 2

12. januar 2009 skrevet af: Mads

Af en eller anden grund har det været relativt få hele albums, jeg har fået hørt igennem i 2008. En af forklaringerne er, at jeg har hørt rigtigt meget musik på Jango, hvor man typisk kun hører et enkelt nummer af en kunstner, og så videre til den næste. Et par udgivelser har jeg dog bidt mærke i og fået hørt en del. De kommer her.

Teitur - The singerTeitur - The singer
Jeg var vild med Teiturs anden udgivelse “Stay under the stars” (2006), og forventingerne til denne plade var derfor store. De blev delvist indfriet, idet “The singer” indeholder rigtigt mange fine numre, og der eksperimenteres noget mere især med instrumenteringen af numrene, hvilket for så vidt er prisværdigt nok. Men helt oppe at ringe synes jeg dog ikke, at pladen er, men klart en anbefaling værd.

Henrik Hall . Chok, suk og komaHenrik Hall - Chok, suk og koma
Endnu en dansk kunstner, vis debutplade “Solo” (2006) jeg var ret vild med, og endnu en udgivelse, som jeg ikke synes lever helt op til forgængeren. Igen, der er en del gode numre, men over en hel plade bliver udtrykket for monotont, hvilket især skyldes Hr. Halls mørke, lettere messende stemme, som har sin charme, men ikke spænder over den store variation i sit udtryk. Men igen en plade, der er værd at lytte til.

Kaizers Orchestra - MaskineriKaizers Orchestra - Maskineri
Det festlige norske band udsendte i år et rigtigt godt album. Umiddelbart lurer faren for en gentagelse af det udtryk, de har forfinet på deres seneste 3-4 udgivelser, nemlig en skæv blanding af noget pirat/sigøjner/Tom Waits-inspireret rock n’ roll, men ved gentagne gennemlytninger vokser pladen og flere dimensioner føjes til bandets udtryk. Og så er det bare et fantastisk liveband, som jeg var så heldig at opleve i det forgangne år.

R.E.M. - AccelerateR.E.M. - Accelerate
De efterhånden aldrende musikere i R.E.M. udsendte i 2008 et album med smæk på! Ikke nogle lettere klagende og melankolske sange her, men derimod masser af sprød og fræsende guitarrock. Det klæder bandet, men udtrykket er måske en anelse ensfomigt til en hel plade, men det er klart deres bedste udgivelse i en del år.

Coldplay - Viva la vida or Death and all his friendsColdplay - Viva la vida or Death and all his friends
Der blev skrevet meget om, at dette var en meget anderledes Coldplay-udgivelse i forhold til de tidligere, og bevares, der er måske knapt så meget falsetsang på denne plade. Men det er stadig umiskendeligt Coldplay og det er godt! Masser af gode melodier, der sætter sig fast og vokser ved flere gennemlytninger.

Tommy Seebach udsat for heavy

19. november 2008 skrevet af: Mads

Nettet bugner med parodier af musikvideoer i enhver afskygning, og det mest oplagte sted at finde disse videoer er på YouTube.
For nyligt så jeg et klip i fjernsynet af den efterhånden legendariske video til Tommy Seebachs “Apache”, og her er et udpluk fra YouTube, hvor netop denne video udsættes for heavy fra diverse metalbands. Først dog et link til den originale video (som stadig er den bedste efter min mening!). 

Tommy Seebach - Apache (original)

Tommy Seebach vs. Judas Priest

Tommy Seebach vs. Cannibal Corpse

Tommy Seebach vs. AC/DC

Tommy Seebach vs. Children of Bodom

Tommy Seebach vs. Slipknot

Tommy Seebach vs. Metallica

Tommy Seebach vs. Marilyn Manson

Laaaang ferie :o) - musikalsk krise :o(

1. juli 2008 skrevet af: Mads

Nik & Jay

Kære bloglæsere.

Det er med slet skjult glæde i stemmen, at jeg kan meddele Jer, at jeg går på kombineret ferie og barselsorlov fra på fredag.
I 11 uger frem skal jeg hellige mig min kære familie og nyde den (forhåbentligt) dejlige danske sommer. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg godt, at jeg kan klare at undvære arbejdet for en stund - selvom jeg er glad for mit job :o)

Rent musikalsk har jeg desværre ikke det helt vilde at se frem til i sommer. Jeg kommer ikke på den igangværende Roskilde Festival (eller nogle af de andre store danske festivaler) og jeg har i det hele taget ikke billet til nogle koncerter overhovedet de kommende måneder. Grøn koncert bliver umiddelbart det vildeste for mit vedkommende ;o( - men der kommer selvfølgelig også Aqua og Nik & Jay i år!!!

Nej, det må være de små musikalske glæder, jeg må fokusere på i sommer. Det, at jeg får tid til at høre en masse musik på anlægget, i radioen, på nettet, på Mp3′eren og hvor man nu ellers kan finde på at støve musik op i disse moderne tider.

Men hånden på hjertet, så kunne jeg altså meget vel komme til at savne en god koncert i løbet af sommeren. Derfor, hvis du har et godt tip til, hvad jeg bør høre, så skriv fluks dine anbefalinger og giv mig en god grund til at komme ud af huset og høre noget live-musik. Det vil jeg se frem til.

Ha’ en rigtig god sommer. Jeg glæder mig til at berette om min vanvittigt lange ferie - en gang her til september! Forhåbentligt har jeg haft nogle gode musikalske oplevelser med hjælp fra Jer, kære bloglæsere.

Det skal du se på Roskilde! Del 1

7. maj 2008 skrevet af: Mads

Roskilde Festival 2008

Til sommer - nærmere bestemt den 3.-6. juli - afholdes det officielle program af årets Roskilde Festival (allerede fra den 29. juni er der dog warm-up aktiviteter for festivalfolket). Jeg skal desværre ikke med, men det skal afholde mig fra at give mine anbefalinger til, hvad man ikke bør snyde sig selv for at se på festivalen, hvis man er så heldig at skulle afsted.

18th Dye - MySpace
- I disse genforeningstider, hvor gamle bands med mere eller mindre held finder sammen igen, er det en glædelig begivenhed, at denne hedengangne dansk/tyske støjrockgruppe fra de glade 90′ere har begået en ny plade. Det holder stadig!

Jeg ville ønske, jeg kunne sige det samme om The Cult - MySpace, som ligeledes spiller på årets festival, og som ligeledes har udgivet en ny plade efter mange års pause, men der må jeg desværre sige, at det er noget fesent comeback, de har lavet med pladen “Born into this”. Men okay, hvis de spiller en masse af de gamle numre, så skal deres koncert nok blive en fest.

The Notwist - MySpace
- Jeg faldt for dette tidligere hardcore punkband fra Tyskland, da de i 2003 udsendte pladen “Neon Golden”. En stille halvelektronisk sag, der ligger meget langt fra noget som helst hardcore. Det er derimod stemningsfuld, sprød electronica med spredte guitarudbrud og meget iørefaldende melodier. Har ikke hørt deres seneste udspil, men det glæder jeg mig til.

Slayer - MySpace
- Bandet har spillet den samme ekstreme, vrede musik i 25 år. Det er et af de bands - som AC/DC og Motörhead - hvor man virkeligt ville rynke på næsen, hvis de pludselig skiftede stil. Deres musik er lig med sublimt (hurtigt) trommespil, hvinende guitarsoli, tekster om helvede og død. Og naturligvis ondt i nakken efter en hel koncert med hovedrysten! Det er ondt og grimt, men man kan ikke andet end blive i godt humør :o)

Det var mine personlige favoritter. Hvad vil du gerne se på årets Roskilde Festival?

Hvorfor downloade musik, når man kan streame?

23. april 2008 skrevet af: Mads

Deezer   Last.fm Logo
Der er kommet en klar tendens på nettet, der går i retning af, at musik bliver mere og mere tilgængelig i streamet form. Bare lige for, at vi alle ved, hvad vi snakker om, så mener jeg her, at man hører musikken direkte på nettet i modsætning til at downloade musikfiler, så de ligger på éns computer/Mp3-afspiller.

Jeg har i et tidligere indlæg omtalt bandet Barra Head, som i januar netop lagde deres nye plade ud til fri aflytning i et par uger på deres MySpace-profil. De seneste par måneder har jeg kunnet konstatere, at det nu er blevet næsten standard for kunstnere at gøre det. For mig at se er det da også en rigtig god ting for alle parter. Bandet får promoveret sit “produkt” uden at give det helt væk, da det kun er for en begrænset periode, og som lytter får man mulighed for at høre et helt album fremfor bare en enkelt single. Som sagt så hold øje med, når din favorit-kunstner udgiver noget nyt, for så ligger hele el. store dele af pladen sikkert på deres MySpace-profil :o)

Der er efterhånden også kommet rigtigt mange steder på nettet, som streamer musik efter lige præcis din smag.  Udover de traditionelle netradioer, der kan være inddelt i forskellige genrer (som fx DRs DAB-radiostationer), er der også kommet forskellige tjenester, hvor man som bruger laver sin egen “radiostation”. Det kan være en kunstner eller en titel på en sang, som danner grundlag for stationen, og herefter præsenterer tjenesten musik af denne kunstner samt lignende musik. Som bruger kan man så vurdere, hvor godt man kan lide musikken og på baggrund af det, husker tjenesten éns musiksmag. Last.fm er et eksempel på sådan en tjeneste, og der findes mange ligesom den. Prøv fx Jango.com eller Deezer.com, hvor man også kan skræddersy sin egen radio.

Man skal selvfølgelig gøre sig klart, at man ikke altid kan være heldig at finde et helt bestemt nummer, men personligt synes jeg, at det er rigtigt sjovt at blive præsenteret for ny musik via de her tjenester.

Jeg synes også, at man generelt kan tale om, at det i dag er knapt så vigtigt at eje musik (enten i fysisk form eller som Mp3-filer), som det er at vide, hvor man kan finde lige præcis den musik, man kan lide. Dette er naturligvis en sandhed med modifikationer for diverse streaming-tjenester har selvfølgelig deres begrænsninger. Det er fx ikke muligt at høre musikken på en transportabel afspiller, ligesom at jeg personligt også gerne selv vil eje noget musik med kunstnere, jeg virkeligt godt kan lide (oveni købet på CD!).

Hvad er din holdning og eventuelt dine erfaringer med streaming-tjenester? Bruger du nogle af de omtalte tjenester eller kender du nogle andre gode? Synes du, at det er irriterende ikke at eje musikken? Eller bliver du omvendt også inspireret af den nye musik, du støder på via disse tjenester? Og kan du stadig finde på - ligesom jeg - at låne el. købe noget så gammeldags som en CD?

Godt nyt fra Belgien

28. marts 2008 skrevet af: Mads

Jeg var på Roskilde Festival i 1995, og jeg husker en stribe rigtigt gode koncerter det år. Bl.a. Biohazard, Body Count, The Cure, Psyched up Janis, Scott Maddox, Seigmen og Weezer. Og så især en bestemt gruppe, som kom fra det eksotiske (i hvert fald rent musikalsk) Belgien, nemlig bandet dEUS (ja, sådan skriver de det altså!).


“Vantage point” (2008)

dEUS havde året før udsendt deres debutplade “Worst case scenario”. En efter min overbevisning super plade, som kan være svær at beskrive rent genremæssigt. Det er på én gang energisk rockmusik, men med indfald af langsomt groovede slacker-elementer - på én gang guitarflænsende støj, men med passager af ufattelig skønhed og inderlighed. Og så var der en violinist med i bandet! Alt i alt et spændende nyt musikalsk bekendtskab tilbage i 1995.

Året efter i 1996 kom bandets anden udgivelse “In a bar, under the sea”, som var om muligt endnu bedre, i hvert fald mere nuanceret i sit udtryk. I den forbindelse gæstede de i 1997 Danmark, hvor de spillede en helt igennem fantastisk koncert på Loppen, Christiania. I 1999 kom den ligeledes glimrende “The ideal crash”. Den mest afdæmpede af deres udgivelser.

Herefter fulgte en længere pause, hvor flere af bandets medlemmer, herunder forsanger Tom Barman, helligede sig andre bands og projekter (bl.a. grupperne Moondog Jr. og Magnus). Men i 2005 var der endelig nyt igen fra bandet, da de udsendte “Pocket revolution”. Det var tydeligt, at der sket noget i de forgangne år. Pladen er ikke deres bedste men indeholder helt klart store øjeblikke. Jeg hørte dem i Pumpehuset på turnéen til pladen, og her var det også tydeligt, at der var sket en del udskiftninger i bandet, således at der nu kun var to originale medlemmer tilbage. Bortset fra det var det en god koncert, selvom ungdommens energi var erstattet af et lidt mere afdæmpet og eftertænktsomt udtryk. Men de er selvfølgelig også blevet ældre!

Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtigt troede på, at de ville komme til at udgive flere plader - med alle de mange sideprojekter og længere pauser, som bandet havde haft. Men til min store overraskelse og glæde opdagede jeg for nyligt, at der er en ny plade på gaden den 21. april. Den hedder “Vantage point”, og der ligger i øjeblikket to numre fra den på bandets MySpace. Tjek det ud! Jeg synes stadig, at det holder. Hvad synes du?

Se også bandets officielle website - det er ret cool lavet.

Og endelig kan du her se videoen “Slow”, som er den første single fra den kommende plade.

Middagsmusik på biblioteket

13. februar 2008 skrevet af: Mads

Som den opmærksomme biblioteksbruger sikkert har bemærket, så indeholder bibliotekets arrangementskalender for foråret 2008 en række musikalske arrangementer med overskriften “Middagsmusik”. Denne overskrift dækker over en lille koncertrække, som finder sted første lørdag i hver måned de kommende 2 måneder med.

Idéen med koncerterne er først og fremmest, at de foregår i selve Hovedbibliotekets rum ved middagstid! Når bibliotekets brugere tropper op på biblioteket er det så meningen, at de kan få en lille musikalsk oplevelse med oveni deres øvrige gøremål på biblioteket. Derudover er idéen, at de kunstnere der optræder er relativt uprøvede men på vej frem og gerne må have en lokal tilknytning til Næstved området.

Middagsmusik - Safir.
Klik på billedet for at se flere billeder

Første koncert af denne type fandt sted lørdag den 2. februar, hvor sangerinden Safir sammen med guitaristen Karl Roos leverede en intim og stemningsfyldt optræden på Hovedbiblioteket. Se hendes MySpace.

Næste “Middagskoncert” foregår lørdag den 1. marts, hvor kunstneren hedder Matilde Kühl, og som til lejligheden optræder med en trio. Genren er popmusik med elementer af soul, jazz og blues. Høre mere på hendes MySpace-profil.

Den sidste koncert i rækken foregår lørdag den 5. april og er med bandet Phil Shivers. Hør mere på deres MySpace.

Er du i et band, og kunne du tænke dig at optræde på biblioteket (for et beskedent honorar!), så send en besked til mig på majra@naestved.dk.