Arkiv for kategorien ‘Dan Le Sac Vs Scroobius Pip’

Spoken Word

8. februar 2008 skrevet af: Allan

 

Det sker med jævne mellemrum at spoken word får en renæssance. Det sker som regel ved at et eller andet kvikt hoved taler henover lækre beats, med et eller andet dybere budskab og giver råd og tips om hvordan livet hænger sammen eller leves. Jeg har altid været voldsomt fascineret af dette fænomen, specielt fordi at resultatet tit er rigtig godt og lidt provokerende.

Første gang jeg fik fik interesse for fænomentet var med “Everybody’s Free to Wear Sunscreeen” af filminstruktøren Baz Luhrmann. Hvor man henover ibiza chill-out og bølgeskvulp fik hints om forskellige facts i livet. Den blev et stort hit, og der blev bl.a. lavet en parodi af komikeren Chris Rock kaldet: “No sex (in the champagne room)”  hvor man får facts fra gadeplan, som er knap så højtsvævende.

Senere kom så Aqua-Sørens Lazyboyprojektet. Hvor hele pladen var spækket med “Facts of life” og hvor det blev slået fast at undertøj ikke skal være uden på tøjet: “Underwear goes inside the pants”. En kendsgerning der kunne ha’ sparet mig for mange pinlige episoder, hvis jeg havde vidst det før ;-)

Sidste nye skud på stammen er Dan Le Sac Vs Scroobius Pips “Thou Shall Always Kill”. Et nummer jeg råspiller for tiden.
I “Thou Shall Always Kill” er det popkultur og hype der står for skud og man bliver opfordret til at tænke selvstændigt en gang imellem.
Dan Le Sac Vs Scroobius Pip kommer vi nok til at høre mere til da de laver ret god UK garage i stil med The Streets og Jamie T.

Har du Spoken Word numre som også bør nævnes så smid en kommentar!