Arkiv for kategorien ‘Nick Cave’

Cave & Ellis’ soundtracks

19. september 2011 skrevet af: Peter Thygesen
Nick Cave & Warren Ellis - White Lunar (2009)

Nick Cave & Warren Ellis - White Lunar (2009)

Til tider kan man godt have det sådan med soundtracks-albums, at musikken lyder mærkværdig løsrevet fra sammenhængen, når den pludselig skal fungere alene, uden billedernes magi. Undtagelserne kunne være Morricones lydspor til Leones spaghetti-westerns (A Fistful of Dollars, The Good, the Bad and the Ugly m.fl.) eller Angelo Badalamentis musik til David Lynchs film (Mulholland Drive m.fl.). Her er der ingen problemer med at opstarte det indre billed-flow og se henholdsvis svedige gunslingere i knastørre landskaber eller et moderne film noir-drama for det indre blik.

Sådan har jeg det heldigvis også med den samling soundtracks som Warren Ellis og Nick Cave har lavet sammen til store og små film i snart en lille årrække. Ellis’ og Cave’s filmmusik er samlet på dobbelt-CD’en White Lunar. Jeg må med det samme tilstå, at jeg kun har set den første i rækken af disse film, The Proposition (2005) som Cave også skrev manuskriptet til. Denne film var en slags western henlagt til Australiens ødemark i 1800-tallet, og her passede Ellis’ og Caves tidløse musik perfekt til den brutale handling og billederne af den storslåede, australske natur.

Siden har parret lavet musik til endnu et par storfilm, The Assassination of Jesse James (med Brad Pitt) og The Road (med Viggo Mortensen), hvor man ikke har svært ved at forestille sig, hverken storslåede landskaber eller mørk psykologi, når man hører musikken. Der er noget hjemsøgt og snigende over musikken, der har rod i country, blues og folk, og selv om det er enkelt skruet sammen, kan musikken pludselig åbne sig ganske voldsomt og fortælle om dramaer i episke landskaber.

På anden del af denne dobbelt-CD finder man de kompositioner som Ellis og Cave har produceret til et par dokumentarfilm. Her er musikken mere eksperimenterende selv om udgangspunktet – den tidløse country-folk – er det samme. Filmene, Phnom Penh (om prostitution) og The English Surgeon (om kirurgi og frustrationer i Ukraine!), kalder næppe på samme musikalske schwung som stor-filmene, og man må tro, at Ellis’ og Caves rugende og foruroligende musik understøtter emnerne glimrende.

Ellis’ og Caves musik er drama med tilbageholdt åndedræt, smukt og urovækkende på samme tid. Og derfor en anbefaling værd.

Reservér White Lunar

Dig!!! Nick Cave Dig!!!

5. marts 2008 skrevet af: Thomas Damholt

Hele den nye plade med Nick Cave & the Bad Seeds ligger lige nu i streamet udgave på Myspace. Jeg har hørt den uafbrudt hele dagen og også hér til aften ved min computer. Pladen hedder Dig!!! Lazarus Dig!!! og de 6 udråbstegn, titlen og albummets cover, synes jeg signalerer det hele: Hér er tale om et værk, der skriger på fortjenstfuld opmærksomhed, for det er et album, der suger lytteren ind fra første til sidste øjeblik.

Det er ikke fordi, der er noget nyt under solen: Dig!!! Lazarus Dig!!! er Nick Cave, som vi kender ham: Messende med sin karakteristiske vokal over The Bad Seeds kantede, vuggende spil. Selvom jeg godt har kunnet forstå den næsten religiøse dyrken Nick Cave er omgivet af, er jeg aldrig selv før blevet overbevist. De foregående albums har enten været for stillestående, for larmende, for mærkelige, for poppede, for ufokuserede eller hvad ved jeg. Men jeg skal love for at den sidder lige i skabet nu: Nick Cave and the Bad Seeds har fået samlet alle de løse ender til et beåndet, melodisk og balanceret mesterværk. Jeg melder nu til Nick Cave menigheden og bøjer mig i støvet!!!