Arkiv for kategorien ‘talentkonkurrencer’

Den onde X-faktor

14. marts 2008 skrevet af: Allan

Indrømmet, jeg ser X-faktor, sammen med over 1 million andre mennesker. Mest for at høre Blachmans rablende reaktioner på deltagernes musik, men også fordi det bare er noget man skal se for at kunne deltage i samtaler mandag morgen.

Men det er også med en vis skepsis jeg ser det. For jeg kan ikke andet end være bekymret for vedkommende som vinder showet. Dansk Musiker Forbund har allerede udtrykt en sønderlemmende kritik af den kontrakt som x-faktor deltagerne skal underskrive. Kritikken går på at deltagerne skal stå til rådighed i en lang periode, vel og mærke uden kompensation. Desuden bindes vinderen til et ikke specificeret pladeselskab på vilkår som ikke kendes, men som man på forhånd har indvilliget i. Alt i alt en meget dårlig aftale.

En anden ting der også får advarselslamperne til at blinke, er det faktum at ingen af vinderne af tidligere talentkonkurrencer har formået at slå igennem. Hvem husker vinderne af “Stjerne for en aften”? “Popstars” ? og “Idols”? (Læs svaret nederst).
  Måske har det noget at gøre med at vindernes plader altid bliver produceret i en frygtelig hast for at udnytte den opmærksomhed der har været omkring konkurrencen, og resultatet bliver tit derefter.
Oftest er det folk der blot har deltaget der slår igennem, som fx. Alex og Julie.
  Men det kan være jeg tager fejl. I England hærger Leona Lewis hitlisterne, hun vandt den Englelske udgave af X-faktor.  

Hvad mener du?

“Stjerne for en aften” vindere: Gudrun Jacobsen,  Jacob AndersenGunnar Mikkelsen
“Popstars” vindere: EyeQ, Jon, Maria Lucia
“Idols” vindere: Sæson 1: Christian Mendoza Sæson 2: Rikke Emma Niebuhr (blev snydt for pladekontrakt)