Arkiv for kategorien ‘The Dø’

Soundtracket til min ferie

22. juli 2008 skrevet af: Thomas Damholt

Solnedgang over sø i Skåne

Min første campingvognsferie med kone og børn er netop slut. Vi tog - selvfølgelig - afsted uden fjernsyn og computer. Så når børnene sov var der ikke mulighed for hverken at arbejde på hus og udendørsarealer eller lade sig distrahere af  internet og fjernsyn. Derfor blev der dejligt plads til samtale og læsning af bøger og at lytte til musik. Det er, som man nok kan forestille sig, slet ikke dårligt at se en solnedgang over en skånsk sø, mens man i sin MP3-afspiller lytter til stemningsfuld musik.

To nye albums fik hurtigt skilt sig smukt og passende ud til scenariet foran forfølgerne, som var: Crystal Castles meget fine gameboyelectro debut og Lightspeed Champions fremragende indiesingersongwriter debut : Falling of the Lavender Bridge og de mere rockpunkede og - i sammenhængen noget upassende - nye albums fra Blood Red Shoes, The Kills og Be Your Own Pet. Men vinderne var:

The Dø: A Mouthful (2007) - http://www.myspace.com/thedoband + On My Shoulders på Netmusik.dk
Jeg har før skrevet om finsk-franske The Dø hér på bloggen og efter at have fået fingre i hele deres nye album er begejstringen faktisk kun blevet større. Sjældent har jeg oplevet en så stor musikalsk spændvidde med en stadig særegenhed i behold. Der er rent faktisk et par sange, der læner sig tæt op af og giver Gwen Stefani og (i lidt mindre grad) M.I.A. baghjul i frisk hiphop-børnesanglegende swing (jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal kalde det…), samtidig med at The Dø’s stil grundlæggende er afdæmpet, alternativ, sjælfuld, lettere jazz- og latininspireret electrofolkrock. Manu Chao møder Cowboy Junkies møder Mazzy Star møder Ladytron møder Björk møder Cardigans…

Fleet Foxes: Fleet Foxes (2008) - reservér i Bibliotek.dk
Seattle’s Fleet Foxes mixer tidløs folk og rock som Crosby, Stills, Nash & Young, The Byrds og The Band skabelonerede den ud fra folkemusik, rock og Bob Dylan og smider et skvæt Beach Boys syrevokalharmoni oveni på deres egen nye måde. Jeg har før skrevet om hvad jeg vil kalde en lille bølge af amerikanske bands, der vender tilbage til en veletableret amerikansk folkrock tradition fra 60′erne og 70′erne med en nutidig, lettere eksperimenterende indgangsvinkel. Band of Horses er det mest kendte og i Danmark meget populære eksempel, men My Morning Jacket er måske en tand bedre og minder faktisk meget om Fleet Foxes. Men det er sniksnak: Fleet Foxes leverer en række fantastisk smukke melodier med en rørende og følsom mandestemme i forgrunden og du kan downloade hele albummet på Netmusik.dk!

Fleet Foxes: White Winter Hymnal:

Det SKAL du se på Roskilde! Del 3

19. juni 2008 skrevet af: Thomas Damholt

The Dø
The Dø

Allan og Mads har tidligere skrevet hvad de synes man skal se på Roskilde Festival i år. Hér kommer mit bud:

My Bloody Valentine - http://www.myspace.com/mybloodyvalentine
For første gang i 16 år kan de banebrydende poetiske støjrockere i My Bloody Valentine opleves live. Siden mesterværket Loveless fra 1990 har en større skare af tilhængere - inkl. mig - ventet på at hovedkomponisten og perfektionisten Kevin Shields skulle tage sig sammen og fokusere på at lave en (umulig) opfølger til Loveless.
Oplev smukke melodier under dronende guitarstøj.

The Hellacopters - http://www.myspace.com/hellacopters
Mit yndlingsliverockband (kun overgået af Rolling Stones) takker af efter 14 år. Jeg oplevede dem trykke nyskabende metalpunk af på 1000Fryd i Aalborg tilbage i 1994, hvor Hellacopters var et fritidsprojekt for Nicke Andersson, der dengang primært var trommeslager i Entombed. Siden er der gået stadionrock i den og Hellacopters helt egen blanding af MC5, The Stooges, Rolling Stones og Lynyrd Skynyrd har været exceptionel live og på plade. Bered dig på pludselig at spille luftguitar!

Jay Reatard - http://www.myspace.com/jayreatard
Fra midterne af 90′erne begyndte garagerock revivalen, der med afsæt i 60′ernes garagerock smed et skud opdateret punkrock oveni. Siden fik genren mainstreamnavne som The Hives og White Stripes. Memphis var selvfølgelig leveringsdygtige i sådane bands - særligt The Oblivions, mens også  The Reatards med Jay Reatard i front var rigtig fede. Hér i 2008 fik jeg et myspace tip til Jay Reatards nye solo-materiale og må konstatere at han virkelig har formået endnu engang at opdatere den gamle rock. Hvis du kan li’ Dùné, må du opleve Jay Reatard i Roskilde. 

The Dø - http://www.myspace.com/thedoband
For et par dage siden opdagede jeg gennem en ven på last.fm finsk-franske The Dø, der vel spiller en slags let eksperimenterende folkrock. Den smukke forsangerindes skrøbelige stemme minder meget om Nina Perssons og melodierne sidder SMÆK lige i hovedet. Live kan de også levere varen - se klip herunder fra youtube - så fang dem på Roskilde!