Arkiv for kategorien ‘Private’

Årets bedste albums

28. december 2007 skrevet af: Thomas Damholt

Mine to medbloggere Mads og Allan har i de to forrige indlæg givet deres udmærkede bud på 2007’s bedste albums og givet stafetten videre til mig. Hér er for mig at se årets bedste plader i 2007:

Keren Ann: Keren Ann
Israelsk-parisiske Keren Ann leverer en næsten fuldgod ny erstatning for mine tyndslidte Mazzy Star plader. Søvnigt, sødmefuldt og sexet soundtrack til de sene aftentimer. 

Se større/alternativt billede

Ryan Adams: Easy Tiger
Jeg har aldrig rigtig dyrket Ryan Adams, men i år skal jeg love for at det ændrede sig. Easy Tiger har det hele: de storladne ballader, swingende rocksange og det perfekte alternave destillat af amerikansk røvballecountry. Et mesterværk.

Se større/alternativt billede

Gallows: Orchestra of Wolves
Engelske Gallows har med Orchestra of Wolves og ikke mindst deres liveshows leveret det sjældne: hardcorepunk, der formår at være melodisk, interessant og in-your-face på samme tid!  

Se større/alternativt billede

Manic Street Preachers: Send away the tigers
Kan man bede om meget mere end at ens børn går og nynner Manic Street Preachers hér i 2007, hvor man troede at de var down and out?

Se større/alternativt billede

The National: Boxer
Jeg opdagede amerikanske The National i form af deres album Boxer i år. Et fuldstændigt originalt og uimodståeligt album, der elegant - og eksplosivt - raffinerer tristessen fra bands som f.eks. Tindersticks og Spain.

Se større/alternativt billede

M.I.A.: Kala
Så kast dog handskerne Gwen Stefani! Kun een formår troværdigt at lave interessant “etnodivapop” - nemlig tamilske M.I.A. Postmoderne, revolutionært og swingende som bare pokker slanger Kala sig uimodståeligt ud af højttalerne…

Se større/alternativt billede

The Raveonettes: Lust Lust Lust
På en måde er det lidt trist at Sune Wagners genialitet ikke blev kendt i hele den store verden, men jeg har det nu meget godt med at han er tilbage i obskur storform. Og der er ikke langt fra de bedste stunder på Lust Lust Lust til det bedste af Psyched Up Janis, der har betydet meget for mig og stadig holder 100. Og når så der på Lust Lust Lust tilsættes endnu et ekstra skud Jesus & Mary Chain støjrock, så er det skumle, smukt dragende nærmest perfektioneret.

Se større/alternativt billede

Nær ved og næsten: Private - Thomas Troelsens nærmest geniale genfødsel af den perfektionistiske dansepop og Magtens Korridorer: Det krøllede håb - dansksproget lettere melankolsk rock - for hele familien.

Hvad siger du? Mangler vi nogle vigtige albums fra 2007?

Det er der i hvert fald én, der synes, vi gør. Og det er næste blogger - Malene - som jeg hermed overrækker stafetten…

Portræt af to musikentreprenører

24. oktober 2007 skrevet af: Thomas Damholt

Forleden aften så jeg med stor begejstring på nettet DR2s seneste to udgaver af Musikprogrammet. De sætter fokus på de for tiden mest hotte danske musikentrepreneører: Thomas Troelsen og Ane Trolle. Begge blæksprutter sig altid dygtigt rundt i mange forskellige sammenhænge og i alskens musikgenrer.

Thomas Troelsen har en fortid som altoverskyggende frontmand for Superheroes og en nutid som selviscenesættende excentrisk genial producer á la Phil Spector og har bl.a. medvirket mere end kraftigt til TV2s comeback. Og lige nu som - igen - altoverskyggende frontmand, nu i tre mands bandet Private, der netop har udgivet albummet My Secret Lover, der er et destillat af den mest poppede af 70′ernes og 80′ernes dansepop, måske allermest inspireret af Michael Jackson, men også af navne som Army of Lovers.

Programmet er jo egentlig om Private, men det er totalt Thomas Troelsens show og det er en ren nydelse at se med hvilken præcision han styrer det hele - selvfølgelig musikken, men også alt det udenom: fotosessions, musikvideooptagelse, interviews, ja alt det der image-noget. Og, ja hvem ved måske er Private det nye Aqua - i hvert fald er førstesinglen nr. 1 på den danske airplayliste for tiden og i mit hovede nynnes den også lystigt i tide og utide.

Ane Trolle besidder simpelthen tidens SANGSTEMME. Hun er stemmen i Trentemøller’s Moan, stemmen i Trolle & Siebenhaars Sweet Dogs, en af stemmerne i , som de selv kalder det, lsdpop bandet JaConfetti, der roterer konstant på P3. Hun har gang i stærke samarbejder med bl.a. Peder, Blæs Boogie og Steffen Brandt. Ja, hun har naturligvis dansk rocks godfather Steffen Brandt velsignelse.

Hendes stemme er blød, sexet, soulet, sådan hen ad Billie Holliday, og den giver mindelser om Portishead’s Beth Gibbons’ stemme, men er selvfølgelig helt sin egen. Og hun er frem for alt, viser udgaven af Musikprogrammet, også musikalsk helt sin egen og meget mere end bare en stemme. Et melodisk og tekstligt talent, som mange - og mig med - venter sig meget af og der er da også ifølge Ane Trolle, heldigvis, et soloalbum så småt i støbeskeen.

Så skynd jer ind på Musikprogrammets hjemmeside og bliv musikalsk oplyst og beriget, mens Musikprogrammet endnu eksisterer. Ja, Musikprogrammet lukker hér i efteråret, som så meget andet DR kvalitetsfjernsyn. Snart er der vel ikke andet at se på TV end Vild med dans, Stjerne for en aften og Syng med talentløse! og hvad de ellers hedder alle de der programmer…

Lån Private via netmusik.dk
Lån Ane Trolle via netmusik.dk
Private på myspace
Ane Trolle på myspace