Arkiv for kategorien ‘Mike Patton’

Bryllupsbandet fra helvede!

22. september 2010 skrevet af: Mads

Multikunstneren Mike Patton - især kendt for sin tid i Faith no More - har denne gang kastet sig over italienske popsange og kærlighedsballader fra 60’erne, og gør det selvfølgelig på sin helt egen måde. 

Mike Patton: Mondo cane (2010)

Mike Patton: Mondo cane (2010)

Forestil dig et stort, klassisk, filmisk, italiensk bryllup. Gæsterne har overstået den kirkelige handling, spist sig en pukkel til fra mamas kødgryder, og sidder nu forventningsfulde og glæder sig til se det smukke brudepar glide lykkelige over dansegulvet til de skønne toner fra det store orkester med både blæsere og strygere og hver en ting.

Orkestret har naturligvis også en forsanger – en crooner af guds nåde i skikkelse af multikunstneren Mike Patton (Faith no More, Fantomas, Mr. Bungle, Tomahawk, Peeping Tom m.fl.) – og til at begynde med går alt efter planen. Bandet leverer og spiller op til dans med italienske sange og kærlighedsballader, så det er en fryd at høre på. Publikum er begejstret!

Men det varer ikke længe, faktisk kun et nummer eller to, før end man aner de første rynker i panden på brudens far, som jo har punget ud for denne overdådige festivitas, og derfor forventer en optræden, der er fejlfri, og som lever op til de forventninger, man retteligt kan have til et bryllupsorkester. Grunden til bekymring er, at forsangeren flere gange udviser en højst besynderlig adfærd ved at overdrive sin intonation med skiftevis hvisken, hvæsen og direkte råben! Det er bestemt ikke passende for denne forsamling af fine mennesker og gode folk.

På et tidspunkt bryder forsangerens sindssyge ud i lys luge, da han i nummeret Urlo negro kaster sig mod gulvet og skriger sine lunger ud, så selv orkestret kigger måbende til. Her er brudens far på randen til afbryde musikken helt og smide forsangeren noget så gevaldigt på porten. Han når dog ikke at gøre alvor af det, for i næste øjeblik står Mike Patton igen og ligner svigermors drøm og synger en glad italiensk popsang. Og næsten beroliget bliver brudens far faktisk, da bandet i nummeret Scalitanella helt afdæmpet leverer én af hjemlandets vemodige sange.

Den til tider måbende forsamling af bryllupsgæster oplever at blive delt i forhold, hvad de skal mene om det særprægede orkester. De ældre rynker på næsen og siver lige så stille (nogle demonstrativt!) ind i de tilstødende lokaler, imens den yngre del af gæsterne morer sig fint over den alternative måde at fremføre de gamle travere på, som de har hørt så tit og er blevet temmelig trætte af.

Bruden er for længst brast i gråd, for dette er bestemt ikke, hvad hun havde set frem til på denne hendes store dag. Gommen derimod har svært ved at skjule et stort smil og en lettelse over, at det forventede og traditionsbundne musikalske indslag er blevet udfordret til denne fest.

Lån Mike Patton - Mondo Cane på NæstvedBibliotekerne