Arkiv for kategorien ‘Tom Waits’

Alternativ julemusik

5. december 2007 skrevet af: Allan

 

Nu nærmer sig tiden… Hvor man ikke kan åbne en radio eller deltage i en julefrokost uden at være tvangsindlagt til at høre en sang om hjertesorger og hvid jul af et band der rimer på “Damn” (du ved hvem det er).

Men hvorfor skal vi høre den igen og igen? Er det fordi der ikke bliver lavet gode julesange mere? Eller er det fordi bands i dag har fået berøringsangst overfor julesange, fordi det er for kommercielt?

Her er vores bud på  gode “alternative” julesange.
Fra alle os til alle jer:

Thomas
St. Etienne og Tim Burgess: I was born on christmas day
Elegant engelsk jule electropop fra 1993. Se på youtube
The Ramones: Merry Christmas (I don’t wanna fight tonight)
Ingen bimlende klokker hér tak, bare klassisk Ramones. Se på youtube
The Pogues: Fairy Tale of New York
Min absolutte favorit julesang. Se på youtube!

Mads
Mek Pek Party Band : På loftet sidder nissen
Hørte den på min søns børne cd. Glad-i-låget udgave af en juleklassiker!
Tom Waits : Christmas card from a hooker in Minneapolis (se på youtube)
Ikke et egentligt julenummer, men den hedder noget med christmas…
King Diamond : No presents for christmas (se på youtube)
Ikke specielt godt(!), men klassisk hæwy fra dansk metal-pioner

Allan
The Darkness: Christmas time
Fortjener at blive råspillet, storladen og godt med guitarriffs
The Raveonettes: The Christmas Song
Beskidt, skramlet og med bjælder.
The Chipmunks: The Chipmunks song (Christmas don’t be late)
Alt lyder godt sunget med egernstemme.

Tilståelse:
Efter 6 snebajere og snaps, synger vi alle 3 med på “Last Christmas” - vi er ikke frelst ;-) 

Hvad er dine yndlings julesange?

Ny skribent på musikbloggen

30. november 2007 skrevet af: Mads


Hej! Jeg er lige blevet ansat på Næstved Hovedbibliotek som musikbibliotekar. Der er derfor med stor fornøjelse, at jeg også skal til at skrive her på bloggen.

Som det fremgår af min profil, er jeg mest til rockmusik – gerne i den tungere ende – krydret med lidt pop, country, elektronisk, singer/songwriter… kort sagt hører jeg meget blandet musik.

Musik er jo en sjov og subjektiv størrelse. Det er ikke rigtigt til at sige, hvad det er, der gør et band eller en kunstner god. For mit eget vedkommende tror jeg, at jeg overvejende falder for musik med et ærligt udtryk (hvad det så end er?!), i modsætning til musik, der virker overfladisk og kalkuleret (fx musik, der ikke er skrevet af kunstneren selv, og som åbenlyst følger en ”hit-skabelon”). Derfor føler jeg også, at jeg sagtens kan forsvare, at jeg på den ene side er til skæve og dybt ukommercielle kunstnere som Frank Zappa og Tom Waits, og samtidigt elsker sukkersød pop af Souvenirs. For fælles for alle kunstnerne gælder (i hvert fald efter min mening), at de virker oprigtige og ægte.

Men igen… så kan man altid risikere at falde for et eller andet nummer af et – under normale omstændigheder – vammelt tyggegummiorkester som Aqua eller hedengangne Me & My. Det er det, der er så fantastisk musik :o)

Giver det her nogen mening? Hvad mener du? Er du dybt uenig med mig, så skriv en kommentar og skriv også gerne, hvad for noget musik, du kan li’ og hvorfor.