Arkiv for kategorien ‘Alphabeat’

Det skal du se på Roskilde! Del 2

9. maj 2008 skrevet af: Allan

Roskilde Festival 2008 

Efter Mads har anbefalet hvad han synes man skal se, er det nu min tur til at komme med anbefalinger.

Neil Young
Rust sover aldrig. Man skal unde sig selv at se Neil Young, hvert år på Roskilde er der et af rockens koryfærer som man bare skal se. Tidligere har det været Bob Dylan, Roger Waters, Brian Wilson. Neil Young har haft en omtumlet karriere og har også udgivet et par meget spøjse plader i starten af firserne, hvor der var godt med vocoder og syrede tekster. Men det på trods er han altid god for en gammeldaws rock koncert.

Danske bands
Flere gode danske navne har fundet vej til roskilde plakaten. VETO har jeg oplevet før på Roskilde, det var en intens oplevelse selvom de spillede om ret tidligt på dagen, håber de får lov at spille om aftenen. Henrik Hall der tidligere havde sin gang i Loveshop er også et must. Alphabeat tror jeg også kan sparke en fest igang. Men ellers vil jeg opfordre til at høre et hvilken som helst dansk band, det er som de lige opper sig lidt mere når de står på scenen i Roskilde.

Noget elektronisk
På et eller andet tidspunkt begynder lejerkulleren at melde sig, så er det godt med noget elektronisk musik til at få danset støvet/mudderet af kroppen og få et par solide mavepumpere af bassen. I år skal man helt sikert unde sig Chemical brothers og Fedde le Grand. Gnarls Barkley kan gå begge veje, det kan blive enormt fedt men de kan også drukne i en alt for stor scene.

Jävla Svenska!
Vort svenske broderfolk er også godt repræsenteret. Her kan Lykke Li, Familjen, Säkert! og José González anbefales. Så få fat i et par Pripps, lad håret i nakken gro, find en tilpas selvglad/tumpet grimasse og straks er du en del af flokken af svenskere der udbryder:”Fy Fan, det danska öl er starkt!”

Husk! De største oplevelse er ikke altid dem på orange. Enig eller uenig? smid en kommentar.

Allans bud på årets plader

19. december 2007 skrevet af: Allan

Jeg må faktisk krybe til korset og indrømme at jeg ikke har købt en eneste cd i år. Det musik jeg har anskaffet mig i år er primært blevet købt i iTunes og altså ikke som fysiske cder. Langt størstedelen af det jeg har købt er også enkelt numre og ikke albums. Men det er nok den vej det går.

Men her er der alligevel et bud på årets plader.

Bloc Party: A weekend in the city    
Det skulle kun have været sountracket til sommeren, men endte med at høre det helt til nu.

Calvin Harris: I created disco     
Dejlig opsvulmet disco house, med masser af hørehængere. Lyder som taget ud af 80erne.

Foo Fighters: Echoes, Silence, Patience & Grace    
Næsten alt Dave Grohl rører ved er klasse. En af Foo Fighters bedste plader, og så laver de nogle af de bedste musikvideoer. Tjek “Long road to ruin” på Youtube.

Editors: And end has a start     
Jeg startede med høre deres første album “The Back room” fordi det mindede om Interpol. Der var Interpol bedst. Men nu er skyrkeforholdet vendt og “An end has a start” er klart bedre end Interpols “Our love to admire”.

Alphabeat: Alphabeat       
Herligt fjollet og fuld af liv. Rigtig mange hits på pladen. Jeg troede jeg ville blive træt af dem, men tager stadig mig selv i at nynne med på deres sange.

Justice: (cross)         
Nok det album jeg har hørt mest dette år. Det er så svedigt og beskidt at man bliver nødt til at tage bad efter at have hørt det. Det er house når det er mørkest, og det har så meget kant, man kan komme til at skære sig på det.

Fall out boy: Infinity on high 
Jeg har en forkærlighed for let punkrock, sidste år var det Panic at the Disco, i år er det Fall out boy. Pladen er fuld af sange til kåde teenagere med hjertesorger. Men sangene er gode og så har de en fantastisk evne til at blande forskellige stilarter.

Med de ord giver jeg stafetten videre til Thomas, og venter med spænding på hans bud.