Arkiv for kategorien ‘Gallows’

Ren kærlighed og galger

26. april 2012 skrevet af: Thomas Damholt

I anledning af at Frank Carter, ex-forsanger i det engelske hardcore band Gallows, just har udsendt førstesinglen for et nyt album med sit nye band, vil jeg da lige gøre opmærksom på netop Gallows.

Men først - nyd herunder videoen til førstesinglen med Frank Carters nye band Pure Love: Bury my Bones. Jeg synes det er en fremragende monumental rocksang af den slags, der ikke er hverken den ene genre eller den anden. Når jeg hører den tænker jeg inspirationskilder som The Clash, Manic Street Preachers, Queen og The Darkness. Jeg synes det er smukt at se hvordan et hardcore-ikon som Frank Carter kan transformere sig til at ramme et bredere publikum uden at miste troværdighed, nerve og ja, så er det jo nærmest en glad sang.

Og så til Gallows, der dannedes i 2005 og sås af mange som en genoplivning til punk/hardcore-genren. I hvert fald skulle de efter sigende have været fantastisk energiske live med den rødhårede, tatoverede, spinkle, sprællende Frank Carter i front. Præcis sådan en forsanger, der virkelig kan gøre et rockband oplevelsesværdigt.

Gallows debut Orchestra of Wolves fra 2007 bakkede dette ry op med usædvanligt catchy punkrock-sange spytskreget ud af Frank Carter med en hård og hakkende musikalsk opbakning. I 2009 udsendte Gallows det mere middelmådige album Grey Britain inden Frank Carter forlod bandet. Gallows har nu ny forsanger, men det er svært at forestille sig at det kan blive lige så godt uden Frank Carter. Se herunder singlen: In the Belly of a Shark fra Orchestra of Wolves:


Lån Orchestra of Wolves på NæstvedBibliotekerne

Årets bedste albums

28. december 2007 skrevet af: Thomas Damholt

Mine to medbloggere Mads og Allan har i de to forrige indlæg givet deres udmærkede bud på 2007’s bedste albums og givet stafetten videre til mig. Hér er for mig at se årets bedste plader i 2007:

Keren Ann: Keren Ann
Israelsk-parisiske Keren Ann leverer en næsten fuldgod ny erstatning for mine tyndslidte Mazzy Star plader. Søvnigt, sødmefuldt og sexet soundtrack til de sene aftentimer. 

Se større/alternativt billede

Ryan Adams: Easy Tiger
Jeg har aldrig rigtig dyrket Ryan Adams, men i år skal jeg love for at det ændrede sig. Easy Tiger har det hele: de storladne ballader, swingende rocksange og det perfekte alternave destillat af amerikansk røvballecountry. Et mesterværk.

Se større/alternativt billede

Gallows: Orchestra of Wolves
Engelske Gallows har med Orchestra of Wolves og ikke mindst deres liveshows leveret det sjældne: hardcorepunk, der formår at være melodisk, interessant og in-your-face på samme tid!  

Se større/alternativt billede

Manic Street Preachers: Send away the tigers
Kan man bede om meget mere end at ens børn går og nynner Manic Street Preachers hér i 2007, hvor man troede at de var down and out?

Se større/alternativt billede

The National: Boxer
Jeg opdagede amerikanske The National i form af deres album Boxer i år. Et fuldstændigt originalt og uimodståeligt album, der elegant - og eksplosivt - raffinerer tristessen fra bands som f.eks. Tindersticks og Spain.

Se større/alternativt billede

M.I.A.: Kala
Så kast dog handskerne Gwen Stefani! Kun een formår troværdigt at lave interessant “etnodivapop” - nemlig tamilske M.I.A. Postmoderne, revolutionært og swingende som bare pokker slanger Kala sig uimodståeligt ud af højttalerne…

Se større/alternativt billede

The Raveonettes: Lust Lust Lust
På en måde er det lidt trist at Sune Wagners genialitet ikke blev kendt i hele den store verden, men jeg har det nu meget godt med at han er tilbage i obskur storform. Og der er ikke langt fra de bedste stunder på Lust Lust Lust til det bedste af Psyched Up Janis, der har betydet meget for mig og stadig holder 100. Og når så der på Lust Lust Lust tilsættes endnu et ekstra skud Jesus & Mary Chain støjrock, så er det skumle, smukt dragende nærmest perfektioneret.

Se større/alternativt billede

Nær ved og næsten: Private - Thomas Troelsens nærmest geniale genfødsel af den perfektionistiske dansepop og Magtens Korridorer: Det krøllede håb - dansksproget lettere melankolsk rock - for hele familien.

Hvad siger du? Mangler vi nogle vigtige albums fra 2007?

Det er der i hvert fald én, der synes, vi gør. Og det er næste blogger - Malene - som jeg hermed overrækker stafetten…