Arkiv for kategorien ‘B-52's’

Årets kommende udgivelser

21. januar 2008 skrevet af: Mads

Cartoon,Gypsy,Fortune Telling,Fortune Teller,Crystal,Crystal,Forecasting,Futuristic,Prophet,Accident 

Efter vores lille føljeton om årets udgivelser i 2007 synes vi nu, at det er på sin plads at kigge i krystal kuglen.
For hvilke udgivelser fra vores favoritbands lurer i horisonten? Hvilke lækkerier har vi at se frem til i 2008?

Her følger vores bud på, hvad man bør holde øje med i de kommende måneder. Men husk at tage de forventede udgivelsesdatoer med et gran salt, for det er set før i musikhistorien, at udgivelser har været længe undervejs (hvem sagde “Chinese democracy” med Guns N’ Roses???).

The Solution - Will Not Be Televised (25/1). Se Myspace
The Hellacopters’ frontmand - Nicke Andersson - udgav i 2004 en overraskende velgennemført “60′er soulplade” i samarbejde med den amerikanske garagerockkult-veteran Scott Morgan under navnet The Solution. 2′eren er klar.

Barra Head - Go get beat up (28/1). Se deres MySpace.
Dansk post-rock. Det nye nummer på deres MySpace lyder meget lovende. Albummet er i øvrigt produceret af Tim O’Heir (Dinosaur Jr, Sebadoh).

Lenny Kravitz - It Is Time For a Love Revolution (4/2).
Se Myspace.
De to nye sange på hans myspace er “klassisk” Kravitz, der faktisk - og det er godt! - minder om debuten Let Love Rule fra 1989.

Teitur - The singer (11/2). Se MySpace.
Efter “Katá Hornid” (2007), som blev sunget på modersmålet, er den færøske sangskriver tilbage med en engelsksproget udgivelse, som gerne må leve op til niveauet på “Stay under the stars” fra 2006.

The Storm - Where the storm meets the ground (11/2).
Læs mere på Wikipedia.
Det hypede debutalbum fra Pernille Rosendahl (ex-Swan Lee) og Johan Wohlerts (ex-Mew) nye band. Første single “Drops in the ocean” roterer allerede i radioen.

Henrik Hall - Chok, suk og koma (18/2). Se MySpace.
Love Shops dansende mundharmonikaspiller udsender opfølger til debuten “Solo” (2006).

Kaizers Orchestra - Maskineri (18/2). Se MySpace.
De norske særlinge udsender nyt til stor glæde! Hør et nummer fra albummet på deres MySpace.

The B-52’s - Funplex (25/2). Se deres officielle website.
Det legendariske festorkester udsender nyt studiealbum efter 16 års pause!

Panic at the Disco - Pretty. Odd (25/3).  Se deres website
A Fever You Can’t… tog alle med storm og hærgede bl.a. DRs boogie liste, så spørgsmålet er om de kan leve op til det, eller om verden har fået nok af emo-punk?

In Flames - A Sense of Purpose (1/4).  Se deres  website
Deres Come Clarity viste meget lovende tegn for dette svenske heavy band, så det bliver spændende at høre hvad den nye skive byder på.

R.E.M - Accelerate (1/4).  Se deres website
Around the sun, var langt fra den bedste plade fra klynkerockerene fra Athens, så vi håber på at denne plade bliver bedre.

Coldplay - Prospekt (19/5). Se deres officielle website.
Bandet har været i studie med Brian Eno og har varslet stilskifte i forhold til deres tre tidligere udgivelser. Det bliver spændende at høre.

Green Day - ? (?). Se deres website
I 2004 og 2005 red Green day på toppen af Anti-Bush bølgen, de havde en af de bedste plader og det bedste liveshow. I år skulle deres længe ventede opfølger så komme, perfekt timing med at der kommer en ny præsident de kan opponere imod.

Metallica - ? (feb-marts). Se deres website
Det er 5 år siden St. Anger så dagens lys. Så Lars og gutterne har taget sig god tid. Denne gang er det Rick Rubin (Red Hot Chili Peppers, Linkin Park osv.)  der producerer fremfor tidligere tiders husproducer Bob Rock. Interessant at høre hvilken retning det fører dem i.

Det var bare et lille udpluk af de kommende udgivelser.
Har vi helt åbentlyst glemt nogle? Hvilke udgivelser ser du frem til? Skriv en kommentar.