Arkiv for oktober 2007

Rock ‘n’ roll for rumvæsner

25. oktober 2007 skrevet af: Allan

Jeg havde den udsøgte fornøjelse at være til koncert med bandet MUSE i Forum i København. 

Damn en koncert! Opvarmingsbandet var de danske teenagere Dúnè, de gav den gas og forstår om nogen at spille op til publikum.

Efter en kort pause gik MUSE på og startede med deres “Take a bow”. Et nummer der starter langsomt, men bygges op til et supersonisk klimaks i lyd.

I de efterfølgende par numre fik vi en smagsprøve på det sceneshow de havde medbragt til København. Kæmpe storskærme, fremtidsguitar, stoboskoplys, computergrafik og røgbomber.

Det var lige før man i deres første numre var helt handlingslammet på grund af den overvældende start, plus at de spillede sindsygt højt.

Deres musik er på mange måder ekstrem, en slags hypermusik, som de også har kaldt et af deres numre. Nogle gange kan det menneskelige øre slet ikke følge med og i de tilfælde er det nok en fordel at være rumvæsen. Der var i hvertfald to foran mig der så ud til at komme fra en anden galaske.

De sluttede af med nogle af deres mest kendte numre: “Bliss” og “Plug in baby”. Her var der skruet ekstra op for lysshow, krydret med kæmpeballoner blandt publikum og konfetti.

 Jeg vil helt klart anbefale alle at opleve dem live. Også hvis man ikke er hardcorefan. De er virkelig i særklasse. Husk at medbringe ørepropper og epilepsimedicin ;-)

Dúnè - We are in there you are out here

Muse- Black holes and revalations

Portræt af to musikentreprenører

24. oktober 2007 skrevet af: Thomas Damholt

Forleden aften så jeg med stor begejstring på nettet DR2s seneste to udgaver af Musikprogrammet. De sætter fokus på de for tiden mest hotte danske musikentrepreneører: Thomas Troelsen og Ane Trolle. Begge blæksprutter sig altid dygtigt rundt i mange forskellige sammenhænge og i alskens musikgenrer.

Thomas Troelsen har en fortid som altoverskyggende frontmand for Superheroes og en nutid som selviscenesættende excentrisk genial producer á la Phil Spector og har bl.a. medvirket mere end kraftigt til TV2s comeback. Og lige nu som - igen - altoverskyggende frontmand, nu i tre mands bandet Private, der netop har udgivet albummet My Secret Lover, der er et destillat af den mest poppede af 70′ernes og 80′ernes dansepop, måske allermest inspireret af Michael Jackson, men også af navne som Army of Lovers.

Programmet er jo egentlig om Private, men det er totalt Thomas Troelsens show og det er en ren nydelse at se med hvilken præcision han styrer det hele - selvfølgelig musikken, men også alt det udenom: fotosessions, musikvideooptagelse, interviews, ja alt det der image-noget. Og, ja hvem ved måske er Private det nye Aqua - i hvert fald er førstesinglen nr. 1 på den danske airplayliste for tiden og i mit hovede nynnes den også lystigt i tide og utide.

Ane Trolle besidder simpelthen tidens SANGSTEMME. Hun er stemmen i Trentemøller’s Moan, stemmen i Trolle & Siebenhaars Sweet Dogs, en af stemmerne i , som de selv kalder det, lsdpop bandet JaConfetti, der roterer konstant på P3. Hun har gang i stærke samarbejder med bl.a. Peder, Blæs Boogie og Steffen Brandt. Ja, hun har naturligvis dansk rocks godfather Steffen Brandt velsignelse.

Hendes stemme er blød, sexet, soulet, sådan hen ad Billie Holliday, og den giver mindelser om Portishead’s Beth Gibbons’ stemme, men er selvfølgelig helt sin egen. Og hun er frem for alt, viser udgaven af Musikprogrammet, også musikalsk helt sin egen og meget mere end bare en stemme. Et melodisk og tekstligt talent, som mange - og mig med - venter sig meget af og der er da også ifølge Ane Trolle, heldigvis, et soloalbum så småt i støbeskeen.

Så skynd jer ind på Musikprogrammets hjemmeside og bliv musikalsk oplyst og beriget, mens Musikprogrammet endnu eksisterer. Ja, Musikprogrammet lukker hér i efteråret, som så meget andet DR kvalitetsfjernsyn. Snart er der vel ikke andet at se på TV end Vild med dans, Stjerne for en aften og Syng med talentløse! og hvad de ellers hedder alle de der programmer…

Lån Private via netmusik.dk
Lån Ane Trolle via netmusik.dk
Private på myspace
Ane Trolle på myspace

Damn endelig er de gode igen

9. oktober 2007 skrevet af: Allan

Send Away the Tigers cover

Manic Street Preachers var noget af det første musik jeg hørte. Jeg stod på med The Holy Bible og deres plader blev bare bedre og bedre. Efter den kom Everything must go, som blev bandets sidste med bidrag fra guitaristen Richey James Edwards, der på mystisk vis er forsvundet sporløst.

Deres stime af gode plader kulminerede med This is my truth tell me yours. Som også huserede på diverse hitlister rundt omkring i verden.

Men så stoppede det ellers også med de gode plader. Know your enemy og Lifeblood er mildest talt elendige plader,  der er enkelte  numre på pladerne der holder, men ellers er det en gang hø.

Men nu er de tilbage i topform med Send away the tigers. Stilen fra This is my truth tell me yours, er tilbage; storladne og beskidte rockballader. Denne plade må været soundtracket til efteråret, og med en sangtitel som: “Autumnsong” er der ingen tvivl.

Pladen er fuld af gode  rocksange, og det hele er krydret med en duet med smækre Nina Persson fra The Cardigans på “Your love alone is not enough”.

Mine yndlings Manic Streets Preachers sange: “Suicide is painless”, “If white America told the truth for one day it’s world would fall apart” og “If you tolerate this your children will be next”. Hvad er dine?