Arkiv for oktober 2008

Kære Band of horses, “no one’s gonna love you” mere end jeg gør

27. oktober 2008 skrevet af: Ole

Dette er nok en klar overdrivelse fra min side. Men dette fremragende band har haft fornøjelsen af at forkæle mine ører og min musiske sjæl igennem længere tid. Så hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med Band of horses, så anbefaler jeg, at du kommer i gang.

Disse amerikanske sydstatsdrenge, der ynder at se ud, som om den amerikanske borgerkrig stadig var i gang, har efter min ydmyge mening stået for den bedste tilføjelse til indierocken i nyere tid.

Bandet slog sit navn fast med den anmelderroste plade “Everything All The Time” i 2006. Fra den plade rejser numre som “The Funeral”, “Monsters” og “The Great Salt Lake” sig fra støvet og viser sig som mastodontiske musikperler.

Succesen blev fulgt op af den efterfølgende plade “Cease To Begin”, der rummer stærke hits som “Is There A Ghost” og “No One’s Gonna Love You”. Med denne plade viser bandet sig igen fra sin stærkeste side og giver sine lyttere og fans noget håndgribeligt sydstats indierock.

Jeg var så heldig at høre dette musikalske vidunder på dette års Roskilde Festival. Et solbrændt, beskidt og svedlugtende publikum fyldte teltet Arena til bristepunktet og skabte ren massehysteri med Band Of Horses som hovedpersoner. Den koncert står for mig som festivalens bedste.

Band of horses er soundtracket til min liv på nuværende tidspunkt. Snyd ikke dig selv for en god musikalsk oplevelse. Så på med de stramme slidte jeans og den ternede skjorte og stig på hesten!

Lån Band of Horses på NæstvedBibliotekerne
Lån Band og Horses på Netmusik.dk
Lån Band of Horses på Bibliotek.dk

Se og hør “No one’s gonna love you” på YouTube:

3 nye gode på netmusik.dk

16. oktober 2008 skrevet af: Thomas Damholt

  Download Beta Satan: Girls på Netmusik.dk   Download My Morning Jacket: Evil Urges på netmusik.dk   Download Peter Sommer: Til Rotterne, Til Kragerne, Til Hundene på netmusik.dk

Beta Satan: Girls
Skæv, skør og skinger, men fængende ny dansk rock

My Morning Jacket: Evil Urges
Nyt genresprængende album fra kongerne af amerikansk folk-rock

Peter Sommer: Til Rotterne, Til Kragerne, Til Hundene
Peter Sommer har sat stikket i guitaren og hvæsset teksterne

PS: Sangen The Librarian fra Evil Urges indeholder bl.a disse smukke linjer: Sweetest little bookworm, hidden underneath is the sexiest librarian - Take off those glasses and let down your hair for me…

Få svar på alt om musik

8. oktober 2008 skrevet af: Thomas Damholt

Jeg har lige skrevet en lille tekst om Oxford Music Online til bibliotekets hjemmeside, som sikkert kan interessere. Jeg er selv begyndt ofte at benytte Oxford Music Online i stedet for www.allmusic.com, som jeg ellers har sværget til, hvis jeg skal slå noget op om en musiker, udgivelse eller lignende.

Hvis du gerne vil bruge denne fantastiske database, kræver det at dit bibliotek har givet adgang til den, som vi har gjort på NæstvedBibliotekerne. Du logger dig bare på med dit cpr.nr./lånernr. og pinkode. Prøv at se om det virker ved at logge på www.oxfordmusiconline.com. Hvis du ikke kommer på, kan du på dit biblioteks hjemmeside sikkert finde adgangen til Oxford Music Online, hvis en sådan findes, under overskrifter som f.eks: “e-resurser”, “databaser” eller “e-opslagsværker”.
Endelig kan du jo også bare spørge din flinke bibliotekar :-)