Arkiv for januar 2009

Årets bedste plader og sange - del 3

28. januar 2009 skrevet af: Allan

Jeg har været så eksklusiv at jeg har snævret årets bedste plader 2008 ned til 2 udgivelser. Det ville have været 3, men Mads, min medblogger, har allerede nævnt Henrik Halls “suk, chok og koma”, som ellers også ville have været med.

De 2 plader jeg nævner har så, til gengæld, også været hæftigt spillet:

Bloc Party: Intimacy
En helt og aldeles fremragende plade, der som rigtig gode plader først åbner sig efter et par gennemlytninger. Pladen er “the break-up” album, ikke at bandet går i opløsning. Men en plade med sange om forhold, der går i stykker, tårevædede nætter, og lange gåture om natten i støvregn. Klynkerock på den fede måde, der går lige i hjertekulen.

The Killers: Day and age
Bloc partys diametrale modsætning. Et forfærdeligt rodet album, men stadig fantastisk. Singlen “Human” er allerede et hit, og der er helt sikkert et par singler mere. albummet er fantastisk på den måde at de virkelige forstår at dyrke klicheerne, et godt eksempel på det er nummert “Joyride”, der får en til at tænke på både Modern Talking og jingler til reklamer for Copacabana.

Ellers er det disse to sange, der er blevet råspillet:

Maskinen - Alla som inte dansar är våldtäktsmän
Svensk elektro hip hop med tvivlsomme tekster, men djævlesk iørefaldende

Polarkreis 18 - Allein Alene Nephew remix.
Man skulle tro det ikke kunne lade sig gøre, at blande dansk og tysk og få det til at lyde godt, men Simon Kwam kan, og så er han sjov samtidig, det er lige før man bliver misundelig.

Ellers er jeg spændt på hvad 2009 kan byde på af musikalske lækkerbiskener…

Årets udgivelser, del 2

12. januar 2009 skrevet af: Mads

Af en eller anden grund har det været relativt få hele albums, jeg har fået hørt igennem i 2008. En af forklaringerne er, at jeg har hørt rigtigt meget musik på Jango, hvor man typisk kun hører et enkelt nummer af en kunstner, og så videre til den næste. Et par udgivelser har jeg dog bidt mærke i og fået hørt en del. De kommer her.

Teitur - The singerTeitur - The singer
Jeg var vild med Teiturs anden udgivelse “Stay under the stars” (2006), og forventingerne til denne plade var derfor store. De blev delvist indfriet, idet “The singer” indeholder rigtigt mange fine numre, og der eksperimenteres noget mere især med instrumenteringen af numrene, hvilket for så vidt er prisværdigt nok. Men helt oppe at ringe synes jeg dog ikke, at pladen er, men klart en anbefaling værd.

Henrik Hall . Chok, suk og komaHenrik Hall - Chok, suk og koma
Endnu en dansk kunstner, vis debutplade “Solo” (2006) jeg var ret vild med, og endnu en udgivelse, som jeg ikke synes lever helt op til forgængeren. Igen, der er en del gode numre, men over en hel plade bliver udtrykket for monotont, hvilket især skyldes Hr. Halls mørke, lettere messende stemme, som har sin charme, men ikke spænder over den store variation i sit udtryk. Men igen en plade, der er værd at lytte til.

Kaizers Orchestra - MaskineriKaizers Orchestra - Maskineri
Det festlige norske band udsendte i år et rigtigt godt album. Umiddelbart lurer faren for en gentagelse af det udtryk, de har forfinet på deres seneste 3-4 udgivelser, nemlig en skæv blanding af noget pirat/sigøjner/Tom Waits-inspireret rock n’ roll, men ved gentagne gennemlytninger vokser pladen og flere dimensioner føjes til bandets udtryk. Og så er det bare et fantastisk liveband, som jeg var så heldig at opleve i det forgangne år.

R.E.M. - AccelerateR.E.M. - Accelerate
De efterhånden aldrende musikere i R.E.M. udsendte i 2008 et album med smæk på! Ikke nogle lettere klagende og melankolske sange her, men derimod masser af sprød og fræsende guitarrock. Det klæder bandet, men udtrykket er måske en anelse ensfomigt til en hel plade, men det er klart deres bedste udgivelse i en del år.

Coldplay - Viva la vida or Death and all his friendsColdplay - Viva la vida or Death and all his friends
Der blev skrevet meget om, at dette var en meget anderledes Coldplay-udgivelse i forhold til de tidligere, og bevares, der er måske knapt så meget falsetsang på denne plade. Men det er stadig umiskendeligt Coldplay og det er godt! Masser af gode melodier, der sætter sig fast og vokser ved flere gennemlytninger.