Arkiv for november 2010

Let og ubesværet

17. november 2010 skrevet af: Peter Thygesen
Yo la tengo - Popular songs

Yo La Tengo - Popular songs (2009)

Yo La Tengo fra New Jersey har efterhånden lavet en hel perlerække af plader med alternativ rockmusik. Bandet, som er centreret omkring ægteparret Georgia Hubley og Ira Kaplan, skriver nogle af den genres mest fremragende sange. Det er der desværre bare ikke ret mange der har fået ørerne op for, så titlen Popular Songs må siges at være temmelig ironisk.

En af de helt store kvaliteter ved Yo La Tengos sange er, at de aldrig virker anmassende. For nok er de melankolske, men de er det på den gode måde. Hos nogle bands er melankolien nærmest som en klæbeånd, mørk, tung og umulig at slippe af med igen, hvorimod den hos Yo La Tengo snarere virker skødesløs og ubesværet. Bandets musik er enkel og præget af en stor luftighed, både i sangskrivning og udførelse. Pladens mest poppede numre har en umiskendelig 60’er-fornemmelse, ikke ulig skotske Belle And Sebastian, mens andre må siges at være mere afsøgende i strukturen.

Og det er en anden kvalitet ved det lille, store orkestrer; at de så gnidningsfrit er i stand til at manøvrere rundt i deres musikalske landskaber. Bandet har efterhånden fået indarbejdet det elektroniske som et fast supplement til rockformens guitar/trommer/bas-udtryk. Hør f.eks. Here To Fall med elektronik, dramavioliner og tilbagelænet vokal og den lange, ekkobelagte More Stars Than There Are In Heaven. Eller i en lidt anden boldgade de sublime Nothing to Hide og Periodically Double Or Trible, der med få virkemidler formår at skabe et rum, som man gerne vil være i.

Yo La Tengos musik er som en af sommerens sidste dage. Det er stadig varmt, men lyset har ændret sig og der er kommet en klarhed i luften. Og dér: lyden af en fjern mejetærsker.

Lån/reservér Popular songs via Bibliotek.dk

Hør Popular songs og andre udgivelser med Yo La Tengo via BibZoom

Andre små og store mesterværker med bandet:
I Can Hear the Heart Beating as One (1997)
And Then Nothing Turned Itself Inside Out (2000)
I Am Not Afraid of You and I Will Beat Your Ass (2006)

Bål og brand

10. november 2010 skrevet af: Peter Thygesen

David Eugene Edwards har i efterhånden en del år gjort sit bedste for at sprede budskabet. Hvad enten det har foregået under navnet 16 Horsepower eller som nu Woven Hand, har sangenes emner altid været de samme: tro, synd, fortabelse og frelse. Således også på det nyeste album fra Woven Hand: The Threshingfloor.

For en almindelig dansker for hvem religion måske ikke ligefrem er selve tilværelsens omdrejningspunkt, kan Woven Hands udtryk godt være en voldsom oplevelse. Der er ikke antydning af formildende ironi i Edwards bibelbaskende rockmusik, så det at lytte til Woven Hand er lidt som at slippe en sortklædt lægprædikant fra et andet århundrede løs i sin stue. Men det er faktisk også et af fascinationspunkterne.

Her står en mand midt i det moderne livs krav om større fladskærme, mindre mobiltelefoner og ubegrænset taletid og synger om Ildsøen og Djævlen, som stirrede han lige lukt ind i Dommedag. Og det er egentlig ganske forfriskende i en ellers ganske troløs tid.

Når David Eugene Edwards foredrager sine profetiske sange, er det i den grad som om han synger fra et andet sted, både i tid og rum. Alligevel er det svært ikke at overgive sig, fordi der ganske enkelt strømmer et utroligt nærvær ud af højttalerne.

Musikalsk har Edwards’ projekter altid været et væv af gammel folk-musik, Johnny Cash, Gun Club, Joy Division og elementer fra industrial. Det er det også denne gang, men sangene er dog både mere nedtonede og nuancerede, især i forhold til forgængeren Ten Stones, hvor man gik efter at genskabe intensiteten fra koncerterne.

The Threshingfloor veksler mellem middelalderlige klange, meditative stemninger, neofolk med østlig påvirkning, lyd-collager og stærkt rytmisk drive. Skulle man fremhæve et par numre, kunne det være Singing Grass, hvor stemmerne får tusmørkelyd akkompagneret af guitar, cello og reallyde, og Sinking Hands, der blander elektronisk knitren og forvrænget vokal med akustiske strengeinstrumenter.

Woven Hands værk er alvor fra start til slut, massivt og intenst. Og en anbefaling værd.

Lån/reserver The Threshingfloor

 

 

YouTube-anbefaling af Jay Reatard

4. november 2010 skrevet af: Thomas Damholt