Kirsten Dam Pedersen

Næstved Bibliotek & Borgerservice
Jeg startede som bibliotekar i Team Musik, Spil og Film 1. marts 2013 og har bl.a. fået til opgave at genoplive denne blog.

Holder til evig tid
Igennem de sidste 5 år har jeg især været begejstret for en særlig genre, som jeg vil beskrive som hård melodisk rock, her tænker jeg på kunstnere som Within Temptation, Carpark North, Evanescence og Saybia.

Jeg har været til koncert med Within Temptation i både Belgien og Holland, hvilket varmt kan anbefales. Publikum til disse koncerter er meget blandet, store skolebørn, deres forældre og endda bedsteforældre på trods af at størstedelen af deres numre er hård rock, der er folk med i almindeligt tøj og folk i sort - og det er sjovt at se alle gå amok til musikken, der er en skøn blanding af rock, symfoniorkester og sang.

Jeg hører dog også TV2, Owl City og Lukas Graham, hvis jeg trænger til lidt blødere musik.

Musik er mere end rock…
Jeg er også til klassisk musik, her tænker jeg specielt på orkester- og kammermusik.  Også jazz fortjener at blive nævnt, især nyere jazz, hvor musikernes dygtighed kombineres med spændende harmonier og kompositioner.

Vi har mange forskellige genrer indenfor musik repræsenteret på Næstved Bibliotek & Borgerservice. Læs evt mit blogindlæg: Musik for enhver smag - på Biblioteket